Skrevet af Trine Bitsch
Måske har du prøvet at sidde til en fest eller en middag, hvor en af gæsterne har klirret på rødvinsglasset og rejst sig op for at holde en tale, der bogstaveligt talt har endt med at få dig til at krumme tæer, fordi den bare var så pinlig.
Man kommer ikke uden om, at de er derude – de pinlige taler. Og grunden til at de pinlige taler trives i bedste velgående er simpelthen, fordi ham eller hende, der skal holde den, ikke har forstået den situation, den skulle holdes i.
En tale er så afhængig af, at taleren tager højde for og forstår den sociale situation, den indgår i. Ellers ender det med at talen bliver pinlig, og noget de andre gæster taler om i årevis. Men det kan du selvfølgelig sagtens undgå, hvis du lærer at forstå, hvad der gør talerne så pinlige. Står du for eksempel til din venindes bryllup, så duer det altså ikke at nævne, hvor håbløst forelsket hun er i Erik, der nu er gift med Anna – og at hun kun har valgt gommen i mangel af bedre. Det kan godt være, at det er sandheden, men det er ikke en passende lejlighed at bringe den op til overfladen. Den må I drøfte, når I er på tomandshånd eller en flok veninder samlet.
Undgå pinlige taler
Men det behøver ikke nødvendigvis være indholdet, der er skævt og pinligt ved en tale. Det kan også være, at sproget bare er helt forkert i forhold til den situation, den skal holdes i. Et meget formelt sprog til en uformel lejlighed kan også virke kejtet. Det handler altså om at analysere den talesituation, du kommer til at stå i og så sørge for at tilpasse dine eksempler, dit sprog og din måde at fremføre den på til den lejlighed, du holder den i. Det kan også give god mening at gøre sig klart, hvem der skal lytte til talen. Er det venner, er det familie, er det kollegaer, vælgere eller kommende kunder?
Forstå situationen og de forventninger, der er til netop din tale
I fagtermer hedder det at talen skal være fitting response. Skal du holde en tale til en begravelse, vil det næppe være fitting response at tale i en munter tone og komme med humoristisk bemærkninger om den afdøde, medmindre det er gamle onkel Harry, der netop selv var sådan. Til en begravelsen vil tonen typisk være mere højtidelig, og det der indholdsmæssigt vil fylde er alle de gode minder om den afdøde. Her handler det altså om at udvise respekt for den afdøde og de sørgende, vedkommende har efterladt sig.
I praksis betyder det, at din tale skal være skræddersyet til den situation, du står i. Den må ikke kunne holdes noget andet sted i verden af nogen andre. Den skal være personlig, og det kan du blandt andet sørge for, at din tale bliver ved at komme med historier og små anekdoter om den, eller de personer talen er til. Ligesom du kan omtale det rum, I befinder jer i. Der skal ikke så meget til at få din tale til at virke ægte og som en del af nuet.