en god tale

Den gode tale: Sådan forbereder du dig

Skrevet af Trine Bitsch

Hvis du drømmer om at slå igennem lydmuren med en god tale, må du sørge for at forberede dig i god tid. Hvis du er uøvet taleskriver, siger erfaringen, at har tilbøjelighed til at skrive løs i uendelig strøm af ord og sætninger.

Der er i princippet heller ikke noget i vejen med at skrive derudad. Men du skal være opmærksom på, at en god tale ikke bliver færdig i første hug. Når du har skrevet dine første og umiddelbare input ned, begynder arbejdet med at gøre talen mundtlig. Herefter skal du have talen til at  spille rent sprogligt og have en klar struktur, som hjælper dem, der lytter med til at følge med.

I den retoriske teori snakker man ofte om den retoriske kanon eller på latin retorikkens partes. Den beskriver den proces en taleskriver gennemgår fra idé til færdigskrevet tale.

1) Inventio

Her udvælger taleskriver det vigtigste indhold og laver en strategi for, hvordan argumentationen skal bakke op om talens budskab.

2) Dispositio

Her begynder taleskriveren at overveje, hvilken struktur talen bør have, og hvordan de enkelte afsnit sammensættes bedst muligt, så de understøtter talens budskab.

3) Elucutio

Her begynder taleskriver at lege med sproget og skabe de finurlige og delikate billeder og sproglige detaljer, der gør talen lækker at lytte til.

4) Memorie

Her overdrages talen til ham eller hende, der skal holde den, og så begynder arbejdet med at lære at huske talen ned til mindste detalje.

5) Actio

Her begynder taler at overveje, hvordan han eller hun kan benytte sin stemme og sin krop så strategisk som muligt.

Arbejdet med de fem partes eller den retoriske kanon behøver ikke nødvendigvis at foregå kronologisk. For nogle taleskrivere giver det mest mening at springe rundt imellem de fem partes. Men hvis man er uøvet taleskriver, kan det give god mening at holde sig til den meget slaviske tilgang, hvor man bevæger sig kronologisk fremad. På den måde sikrer du dig som uøvet taleskriver, at du kommer igennem alle processerne. I sidste ende vil du helt sikkert stå med en bedre tale.

De fem partes gør dig bevidst om processerne i taleskrivning

Taleskrivning adskiller sig fra andre typer af tekstproduktion, fordi den er målrettet mundtlig kommunikation. Og derfor har flere udfordringer end den rene skriftlige kommunikation. De fem partes illustrere meget godt, at taleskrivning ikke nødvendigvis er en lineær proces. Det er altså en myte, at taler bare flyder ud af ærmet på en taleskriver.

En tale god kræver godt forarbejde, en skarp analytisk forståelse og massevis af tid og ro. Det er simpelthen ikke muligt hverken for øvede eller uøvede taleskrivere at udsmykke sproget samtidig med at strukturere talen, så den understøtter talens budskab.

En god tale kræver massevis af gennemlæsninger. Så skal du snart skrive en tale, så er vores bedste anbefaling, at du går i gang i god tid, da gode taler kræver masser af opmærksomhed og handler om finurlige detaljer. Det tager længere tid, end man tror at skrive en god tale og endnu længere tid at øve sig på den, så den sidder lige i skabet.

Den gode tale handler både om tekst og performance

Arbejdet er sjældent gjort alene ved at skrive en god tale. Det handler også om at kunne den så godt, at den ikke virker indstuderet, men som en naturlig performance. Derfor kan det være en god idé at huske at tænke i at gøre talen så mundtlig som mulig.

Vil du gerne have råd og vejledning til, hvordan du får skrevet din tale, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig videre.

trine
info@kaspererling.dk