
Det kan virke angstprovokerende at stille sig op foran en forsamling af mennesker og holde en tale. Nogle mennesker mærker måske kropsligt ubehag som en bævende stemme, svedige håndflader eller måske endda en galoperende puls. Men sådan behøver det ikke være, hvis du spørger os hos Danske Taleskrivere.
Du kan sagens lære at holde gode taler – også selvom du ikke er født på en scene.
Vi hjælper dig til at få en behagelig oplevelse, når du holder din næste tale. Vi udstyrer dig med de rette værktøjer og en velstruktureret, situationsbestemt og mundtlig tale.
Uanset om du er brudgom, studerende, erhvervsleder eller politiker, så er vi parate til at hjælpe dig. Vores taleskrivere sørger for, at din tale kommer til at leve op til både dine og andres forventninger.
Vi har specialiseret os i at skrive, rette og rådgive om taler til både private og erhvervsliv. Derudover tilbyder vi at holde workshops på folkeskoler, gymnasiale uddannelsesinstitutioner, forvaltninger, kommunikationsafdelinger og på lederseminarer.
Alle der ønsker at blive bedre til at holde taler, oplæg eller præsentationer vil opleve, hvor meget de faktisk kan rykke sig, når blot de får de rigtige retoriske værktøjer.
Vi glæder os til at hjælpe dig videre med din næste tale.
Trine Bitsch, indehaver