Hvis du gerne vil signalere overskud på talerstolen, så kan du med fordel dykke ned og lære den retoriske værktøjskasse lidt bedre at kende. Vi har samlet 10 af de mest anvendte retoriske virkemidler, som du med fordel kan implementere i din næste tale.
En god tale trækker både på erfaringer fra tale- og skriftsproget. Vellykkede taler vil typisk bevare den sproglige lethed, vi kender fra talesproget, men samtidigt kopiere strukturen fra skriftsproget. Men hvis du for alvor vil slå igennem med din tale, bør du derudover pynte den med retoriske virkemidler, da du derigennem får signaleret et stort personligt overskud.
1) Allitteration
Allitteration er den teknik, vi ser, når der rimes med forbogstavet i flere ord i en sætning. Vi kender allitteration fra litteraturen, men den optræder også som virkemiddel i taler. Når vi skriver taler, vil vi gerne guide publikum til, hvornår de skal være ekstra opmærksomme – og hvilke budskaber de skal hæfte sig ved. Og her kan allitteration være et yderst effektivt pejlemærke.
Det mest kendte danske eksempel på allitteration eller bogstavrim ses i Halfdan Rasmussens ABC, der står i stort set ethvert børneværelse over hele Danmark.
Du kender sikkert klassikere som:
”Bennys bukser brændte. Børge råbte, åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på.”
Men vi ser altså også allitterationen flittigt brugt i taler. Der var flere eksempler på brugen under gallataffel i anledning af H.M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum 2022.
Både H. M. Dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen brugte allitteration aktivt:
”I denne sal er vi omgivet af Danmarks historie, skildret i festlige farver…” (H.M. Dronning Margrethe II’s tale)
”Fred og frihed kan ikke tages for givet.” (Statsminister Mette Frederiksens tale)
2) Anafor
Anaforen, som vi i almindelig tale også kalder gentagelse, er meget flittigt brugt i taleskrivning, fordi den er yderst virksom til at markere vigtige pointer. Gentagelsen kan se ud på mange forskellige måder, men typisk optræder gentagelsen i første del af sætningen.
Det så vi op til flere eksempler på i H.K.H Kronprins Frederiks tale til Dronning Margrethe.
”Det handler om at kunne læse vind- og strømforhold. Det handler om at kende sit fartøj og sin besætning. Det handler om at finde sine holdepunkter på åbent hav.” (H.K.H. Kronprins Frederiks tale ved gallataffel i anledning af H.M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum 2022).
3) Antitese
Antitese er greb, der handler om at stille to ting eller begreber op imod hinanden.
Sammenligningen mellem to forskelligheder kan have negativ klang, som vi kender det fra distinktionen mellem lys og mørke. Men sammenligning kan også sagtens være positiv, som vi blandt andet så, da Kronprins Frederik holdt tale for Dronning Margrethe til hendes 50-års regentjubilæum.
”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer.” (Kronprins Frederik tale til Dronning Margrethe)
4) Dysfemisme
Dysfemisme er en måde at farve sproget på. Det vil typisk træde frem med enkelte ord, der kan virke nedsættende, stødende eller på anden vis farvet af en bestemt verdensanskuelse.
Eksempler kunne være:
Bonderøv som typisk anvendes, når nogle taler dårligt om folk fra landområder.
Kolde hænder er et andet negativt billede på akademikere i den offentlige sektor.
Boomer bruges indimellem til at omtale ældre, der ikke har samme blik for teknologi som yngre generationer.
Klimasyndere om folk der ikke lever efter bæredygtige normer.
5) Eufemisme
Omvendt dysfemisme så kan du med en eufemisme tone dit ordvalg meget mildt. Det ser vi typisk, når vi taler om svære emner som død. Her er det ikke unormalt at anvende eufemisme.
Vi kender alle sammen talemåder som ”At ånde ud”, ”At sove stille ind” og ”At gå bort.”
Men eufemismer anvendes også, når noget er vanskeligt eller svært. Vi tyer til eufemismer i faste udtryk som: ”Han var tung at danse med” og ”Livet var ingen dans på roser.”
6) Hyperbel
Hyperbel er det greb vi anvender, når vi gerne vil forstærke det, vi mener. I hverdagssprog bruges det ofte.
F.eks. når vi siger: ”Jeg er så sulten, at jeg kunne spise en hel ko.”
Eller: ”Han var stærk som en okse.”
7) Kiasme
Du kan konstruere en kiasme ved bevidst at bytte rundt på rækkefølgen i en sætning. Når vi dykker ned i de historiske taler, er særligt den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy berømt for sin brug af kiasme.
Blandt de mest kendte eksempler er:
“Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country.” (John F. Kennedy)
Og: “Let us never negotiate out of fear. But let us never fear to negotiate.” (John F. Kennedy)
John F. Kennedys brug af kiasmer er et eksempel på, at kiasmer kan være enormt effektfulde. Der er ingen tvivl om, at netop de her to eksempler for alvor har sat sig fast i historiebøgerne.
8) Metafor
Metaforer er en de absolut meget anvendt billeder, du kan støde på i en tale. Der findes utrolig mange underkategorier, men på et overordnet plan, så kan du genkende en metafor ved, at den vil bruge egenskaberne fra én ting og overføre dem på en anden.
Under coronapandemien brugte bl.a. Dronning Margrethe en metafor, da hun beskrev coronavirus som ”en ubuden gæst”.
Og under årets gallataffel i anledning af dronningens regentjubilæum brugte statsminister Mette Frederiksen også en metafor, idet hun beskrev Dronning Margrethe som en seismograf.
”De er som en seismograf, der registrerer bevægelserne i samfundet. (Mette Frederiksens tale til Dronning Margrethe)
9) Metonymi
Metonymi er den type billeder, der zoomer ind på en lille del for at beskrive en større sammenhæng.
I hverdagssproget bruger vi metonymi, når vi siger: ”Der fik jeg virkelig sved på panden.”
I virkeligheden siger vi egentlig bare, at det var hårdt arbejde.
Vi så også metonymien under valgkampen i 2022, da politikerne snakkede om manglen på plejepersonale i sundhedsvæsenet. Her anvendte flere af kandidaterne metonymien:
”Vi har for få varme hænder i den offentlige sektor”.
Metonymierne er så inkorporeret i vores hverdagssprog, som eksemplerne her også illustrerer. De fleste af os tænker formentlig slet ikke over det, når vi anvender dem. Det sker typisk helt naturligt.
10) Retoriske spørgsmål
Retoriske spørgsmål er de spørgsmål, vi stiller, som vi ikke forventer at få et svar på. Enten fordi det ikke er muligt, eller at svaret er indlysende eller måske direkte ledende.
”Folk dør på ventelisterne i vores sygehusvæsen. Kan vi virkelig være det bekendt i et velfærdssamfund?”
Retoriske spørgsmål virker kraftfulde i taler, men man skal selvfølgelig altid være varsom med ikke at gøre folk til gidsler i egne holdninger. Derfor kræver det også et stort kendskab til dit publikum, så du får anvendt de retoriske virkemidler korrekt.
Hvis du vil have hjælp til at udsmykke din tale eller have os til at skrive den for dig, så må du endelig kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.